Out Loud: Jens Sørensen

0
144

“Out Loud” er titlen på den nyeste af Jens Sørensens 8 bøger. Han har med denne bog skrevet sig ind i hjerterne på mange af de læsere, der har været heldige med at give sig selv denne ekstravagant fornøjelse. Det er det, når man læser en bog om ledelse, der rummer de fine nuancer, som alle mennesker har brug for.

Vi taler her om at gå fra at mennesket er en industriel “ting” uden andre ressourcer (andet end at være en genstand for den teknokrati der finder sted i et kapitalistisk samfund) til noget helt andet og mere værdifuldt. Her bruger Jens Sørensen sin store livserfaring og fornemmelse for mennesker som inspiration.

Bogen er skrevet i en tid hvor vi aldrig har haft flere muligheder for at skabe kontakt og alligevel har det aldrig været så svært. Mail, sms, Instagram, Twitter, Facebook og meget mere står i kø for at stjæle vores opmærksomhed. Husker du så at række ud for at tage den bedste ret af livets store buffet? Eller er det “kind of like wacthing paint dry”?

Hvad bruger du tid på reelt – og hvordan har du brugt din tid? Det er et af de store spørgsmål som den 60 årige forfatter har stillet til læseren. Hvilke mennesker må fylde din tid ud i dit liv. Og hvor mange reelle leve år har du, hvis du er helt ærlig? Der en rød tråd hele vejen igennem bogen:

Den nærværende og autentiske dialog, man som læser bliver draget ind i med Jens Sørensen og ens eget tidsperspektiv er dragende, befriende og tidsløs.

Bogen starter med et citat af George Harrison:

“Each person has to find for himself a way for inner realization. I still believe that is the only reason why we are on this planet. It is like going to school again. Each soul is potentially divine, and the goal is to manifest that divinity. Everything else is secondary”.

Med et er det som om at du står på et tog, du ikke vil af igen. Med en særlig ro og et specielt drive, der kan få dig til at tænke på de store nye filosoffer. Jens evner at være den samme, uanset om han er erhvervsmanden, forfatteren eller den private person. Som han siger det så fint med denne bog:

Husk at bruge tiden mens du er her.

Bogen er et kærligt, givende førstegrads kursus i ens egen indre mentale tilstand. En indre rengøring af de tillærte negative mønstre, som vi alle af og til kommer til at bære rundt på. Som trofaste samfundsborgere der stort set adlyder den gældende verdensorden, kan vi kun være glade for at der kommer et revolutionerende og frisk pust som “Out Loud”. Det er godt, at en person der har ledererfaring og som har fejret succeser kan formulere sådanne tanker og formidle dem i en tid med stress, sygemeldinger og i sidste ende dårligt arbejdsmiljø. For selvom Poul Schlüter i 1983 begyndte at indføre New Public Management og folk troede det var det nye sort, så er det måske ikke altid velegnet til det moderne menneske. Der er andre metoder. Det viser Jens Sørensen ved at bevæge sig væk og hen imod daglig trivsel.

Kritikken af den neoliberale tankegang, teknokratiet og tabet af demokrati er vigtige emner. Men bogen tager os med op i helikopteren. Den giver konkrete “life hacks” til et få et liv med glæde, begejstring og drive. Den fortæller om hvordan du på en tro måde kan skille dig af med de tungere belastninger i livet. Forhold der kan give dig et liv på 3. klasse istedet for et liv, hvor du tager ansvar og blive “din egen lykkes smed”.

Disse forhold handler om konsekvens. Tidsperspektivering. Og hvordan du lever dit liv. Hvilke menneskelige relationer vil du bruge noget af din “livstid” på? Hvad med de mindre heldige relationer? Kan du, når du lægger hovedet på puden om aftenen, helt ærligt sige – du har haft en fantastisk og overskøn dag?

Bogen går helt under huden på alt og alle og giver en perspektivering og et kærligt indspark til at benytte tiden med egen omsorg og kærlighed til alt det livet handler om.

Det gode liv kan afgøres med få men effektive strategier i ledelse, såvel som i eget privat liv. Kan du sige dig fri for at have spildt din tid på unødvendig bekymringer?

Jens Sørensen´bog “Out Loud” får fem stjerner for at være den mest velskrevne og inspirerende bog om ledelse og livet i lang tid.